Skip links

Før din operation

For at sikre en tryg og velorganiseret oplevelse har Luxuskirurgi samlet alt, hvad du skal vide, for at være godt forberedt inden din operation i Litauen. Følg nedenstående punkter nøje for at sikre en problemfri proces:

For at blive vurderet af en kirurg skal du udfylde klinikkens helbredsskema. Når du er blevet godkendt til operation, vil din kontaktperson give dig yderligere information om pris, operationsdato og planlægning.

Før din afrejse til klinikken i Litauen vil vi sende dig omfattende informationsmateriale om din operation. Dette materiale indeholder detaljer om operationens forløb og vigtige ting, du skal være opmærksom på. Vi anbefaler, at du læser materialet grundigt igennem, printer det ud og medbringer det på turen.

Link til helbredsskema

Ved booking af din operationsdato skal du indbetale et depositum på 5.000 kr. indenfor 8 hverdage. Restbeløbet skal indbetales senest 14 dage før operationsdatoen. Hvis du og din kirurg beslutter dig for ekstraoperationer, afregnes disse ved straksoverførsel på klinikken. Husk altid at angive dit registrerede navn i systemet ved overførsel.

Hvis du ikke allerede er medlem af vores patientgrupper på Facebook, så kan vi kun opfordre dig til at blive det. Der er i skrivende stund ca. 14.000 medlemmer af facebookgruppen FØR & EFTER operation V/Luxuskirurgi, som er en gruppe, der er oprettet af en tidligere patient, og hvor ”gamle”, nye og mulige interesserede patienter deler ud af deres oplevelser, før-/ og efterbilleder. Gruppemedlemmerne er super gode og hurtige til at svare på alle de spørgsmål, der kan dukke op, og der er generelt altid en god tone i trådene.

Link til gruppen

Det er dit ansvar at booke fly og ophold. Vi anbefaler at flyve med Ryanair fra København eller Aalborg til Kaunas, da ankomsttiderne passer godt med din planlagte forundersøgelse.

Transport fra Kaunas Lufthaven er med i din pris og koster ikke ekstra, men hvis du vælger at ankomme til Vilnius, kan vi arrangere afhentning til en pris af 60 EUR pr. vej, som afregnes direkte til chaufføren. Informer os, hvis du foretrækker denne mulighed.

Hvis du rejser alene, anbefaler vi, at du bestiller Falcks lufthavnsservice, så du kan få hjælp til at komme til og fra flyet. Dette kan gøre rejsen lettere og mere komfortabel for dig.

Når du har booket, skal du sende os en kopi af din flybillet og oplyse, om du rejser alene eller med ledsager, senest 40 dage før din operationsdato.

Hvis du ønsker hjælp til booking af ophold, kan vi reservere et værelse på vores B&B i Kaunas eller Algiro Hotel som alternativ, afhængig af tilgængelighed.

Ønsker du at booke dit eget hotel, skal du blot sende os information om opholdsstedet.

Efter operationen anbefales det at have en ledsager, der kan hjælpe dig med daglige gøremål i de første dage af din helingsproces. Det er en god ide at sørge for det inden din afrejse, så hjælpen står klar når du er hjemme igen.

Husk at medbringe pas, flybillet, eventuelle forsikringsoplysninger og de dokumenter, vi har sendt dig forud for operationen. Pak behageligt tøj og eventuelt personlige toiletartikler, så du har alt, hvad du skal bruge under dit ophold.

For at reducere risikoen for blødninger og komplikationer bør du undgå visse former for medicin, herunder blodfortyndende præparater som aspirin og ibuprofen, mindst 14 dage før operationen. Kosttilskud som fiskeolie, E-vitamin, hvidløg og ginkgo biloba bør undgås af samme årsager. Vi giver dig en specifik liste med medicin og tilskud, du skal undgå, og vores team står til rådighed, hvis du har spørgsmål.

Rygning bør undgås mindst 4 uger før og efter operationen, da det kan forstyrre blodcirkulationen og hæmme helingsprocessen.

Alkohol bør undgås mindst 48 timer før operationen for at sikre stabil blodcirkulation og et sikkert forløb.

Du skal ankomme til Litauen to dage før operationsdatoen. Klinikken vil tage blodprøver og gennemføre de nødvendige papirarbejder dagen før operationen for at sikre, at alt er klar til dit indgreb.

Under

Her finder du vigtige informationer samt tips & tricks til dit ophold i Litauen

Se vores guide

Efter

Se hvad der sker efter hjemkomst, samt hvordan du støtter helingsprocessen

Se vores guide

Få en gratis vurdering

Vores sundhedsfaglige team sidder klar til at guide dig igennem alle aspekter af processen, besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at blive den bedste udgave af dig selv. Kontakt os allerede i dag og få en gratis og uforpligtende vurdering fra én af vores fantastiske kirurger

Få en gratis vurdering

Eller kontakt os via + 45 7020 8920  / kontakt@luxuskirurgi.eu