Skip to main content

Hvordan booker jeg min operation?

Vejledning til booking af operationstid hos Luxuskirurgi

1. Kontakt os på kontakt@luxuskirurgi.eu eller 7020 8920 for at få en gratis foto vurdering via e-mail.

HUSK at dit BMI som udgangspunkt max må være 27 for at du kan blive tilbudt operation hos os.

2. Efter godkendelse til operation af vores kirurg, er der 7 dages obligatorisk betænkningstid. Herefter modtager du en mail fra os med tilbud og pris på din operation.
Husk at alle priser er ekskl.. fly og ophold.

3. Sammen finder vi en operationstid-/dato til dig. Vi bestræber os altid på at imødekomme dine ønsker for operationsdato, og i spidsbelastede perioder finder vi en så tæt på ønsket som muligt.
Det koster 5.000,- i depositum at booke din operation, beløbet trækkes naturligvis fra den samlede pris. Restbeløbet for din operation skal indbetales senest 14 dage for operationsdatoen.

4. Din operationsdato er nu booket så, nu skal du sørge for at booke fly og hotel. Vi tilbyder gratis lufthavnstransport til/fra Kaunas.

5. Når du har booket dine flybilletter, skal du sende en kopi af flybilletten til din kontaktperson, samt oplyse om om du har en ledsager med.
Vi hjælper gerne med booking af hotel til dig og din evt. ledsager. Vi booker kun ind på Algiro og Home B&B. Afregning for opholdet sker ved udtjekning.
Booker du selv hotel, så oplyser du det blot i mailen, når du sender kopi af dine flybilletter.

6. Alt er nu booket og klar og du modtager en mail med vores patientinformation. Heri står der alt du har behov for at vide før, under og efter din operation. Det er en god idé at printe patientinformationen ud og medbringe det på din rejse.

7. Ved ankomst til Kaunas lufthavn vil vores chauffør stå klar med et Luxuskirurgi skilt. Der kan forekomme forsinkelser grundet trafik ved afhentning, så hvis du ikke kan se os, så tag venligst plads i caféen, så finder vi dig! Du får udleveret din opholdsplan, hvori du kan finde information og tider vedr. din operation. Heri er der også gode råd og retningslinjer ifb. med din operation. Du bliver nu kørt til dit hotel. I nogle tilfælde får du taget blodprøver på ankomstdagen ellers sker dette på operationsdagen.
Du har nu resten af dagen til at udforske byen. Vi anbefaler, at man tager ud og hygger sig lidt, så man kan få tankerne lidt væk.

8. På operationsdagen vil du blive hentet og kørt til klinikken af vores chauffør.
Her skal du udfylde en del papirer (dette gør vores danske guide med dig), have en samtale med narkoselægen samt din kirurg. Derefter får du lagt drop og bliver gjort klar til operation. Husk venligst, at rækkefølgen er vejledende og kan ændre sig på dagen.

9. Når din operation er veloverstået og du er vågnet fra narkosen, får du lidt mad og drikke samt smertestillende. Man må ikke regne med, at være 100% smertedækket, det kan selvfølgelig mærkes, at man er nyopereret, men vi gør gør alt vi kan for at gøre det udholdeligt. Har du en ledsager med er vedkommende selvfølgelig velkommen til at besøge dig på klinikken, men vær opmærksom på besøgstider.

10. Efter udskrivelse fra klinikken kører vores chauffør dig til dit hotel, hvor vores danske guide vil forklare dig om det udleverede medicin, forbindinger mv. Det er meget vigtigt, at du kommer op og gå for at modvirke blodpropper og for at få gang i kroppen, men samtidig skal du huske at hvile dig, så din krop kan restituere.

Ved akutte henvendelser skal du kontakte din guide, dette kan du gøre på alle tider af døgnet.
Har du andre spørgsmål, som ikke er akutte, kan du rette henvendelse indenfor normal arbejdstid. Vi beder dig tage hensyn til vores guiders fritid, og ikke kontakte dem “i tide og utide”.

10. Du skal nu hjem igen og vi sørger for transport til Kaunas lufthavn – mange benytter Falck assistance i Kastrup Lufthavn og dette bestilles hos dit luftfartselskab som f.eks. Ryanair. Med Falck assistance bliver du hentet i en kørestol ved gaten og kørt hen til bagageudleveringen.

11. Skulle der opstå spørgsmål efter hjemkomst til Danmark, så skal du henvende dig til os enten på mail til din kontaktperson  (eller kontakt@luxuskirurgi.eu) eller på telefon +45 7020 8920.
Dette værende spørgsmål som f.eks.; Hvor længe går der før jeg må ligge på siden og sove?, Hvornår må jeg løfte armene over hovedet?, Hvor længe skal jeg fortsætte med smertestillende medicin?, osv.

12. Skulle der opstå infektion eller lignende der kræver en akut lægefaglig vurdering, så kontakter du vores sundhedsfaglige team på det udleverede akutnummer.

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål af en hver art. Din henvendelse vil altid blive besvaret inden 48 timer i hverdagene. I weekenden kan du kun forvente svar på akutte henvendelser, såfremt du har kontaktet os af rette kanal.

Med venlig hilsen

Team LXK

Shopping Cart