Skip to main content
Du kan her downloade hele dokumentet som pdf og gemme det på din computer, eller skrive det ud og tage det med dig

Praktiske oplysninger til dit ophold i Kaunas

Du er nu blevet godkendt til operation af vores kirurg, enten via konsultation eller via fotokonsultation. Sammen er I blevet enige om, hvilken operation du skal have foretaget på vores klinik i Litauen. Du har også fået bekræftet din operationsdato samt pris af kontaktperson hos LXK.

Du vil inden afrejsen til klinikken i Litauen, få tilsendt al info omkring din operation. 

Ved ankomst får du udleveret et info-magasin.


BETALING
Ved booking/bekræftet operationsdato, skal du indenfor 5 hverdage indbetale et depositum på 5.000,- til vores bankkonto Reg. nr. 7845 Konto nr. 1345207. Restbeløbet for din operation skal indbetales senest 14 dage inden din operationsdato til førnævnte konto.Skulle du blive enig med din kirurg om. evt. ekstraoperationer, skal disse afregnes med en straksoverførsel til ovennævnte konto inden operation.Såfremt du mod forventning bliver afvist til allerede indbetalte ekstraoperationer, refunderes det indbetalte beløb ved hjemkomst til DK. HUSK at angive dit navn i meddelelsen til modtager, når du overfører penge. (Det skal være det navn du er registreret med i vores system – hvilket typisk er det navn, som står i dine e-mails)


KREDITKORT
Husk, at du hverken kan benytte kreditkort eller kontanter i Litauen til betaling af din operation. Dog kan du godt betale med kreditkort for ekstra ydelser, f.eks. botox, fillers, massage mv.


ANKOMST

Du skal ankomme senest dagen inden din operationsdato, da vi der tager blodprøver og udfylder papirer mm, medmindre andet er aftalt.


FLYBILLET OG PAS
Hurtigst muligt eller senest 40 dage inden din operation, skal du maile os en kopi af din flybillet og oplyse om du rejser alene eller om du har en ledsager med. Dette er af hensyn til booking af B&B – Bed and Breakfast,samt afhentning i lufthavnen. Ophold på vores B&B koster fra 250 ,-/nat inkl. morgenmad. Skulle du i stedet ønske at bo på hotel eller selv booke opholdet, bedes du informere om dette enten via june@luxuxkirurgi.eu eller tlf.: +45 70 20 89 20 Sammen med en kopi af din flybillet skal du sende os en kopi af dit pas, hvor man tydeligt kan se dit fulde navn, billede samt cpr.nr. Du kan enten scanne det ind eller tage et billede med din telefon og sende til os.


AFLYSNING AF OPERATION
I tilfælde af akut opstået sygdom, skal du straks kontakte os på

Tlf: +45 70 20 89 20

og melde afbud, da det er meget dyrt for hospitalet at have tomme operationsstuer. Vi skal også bede om, at du så hurtig som muligt, mailer en lægerklæring til june@luxuskirurgi.eu Hvis der er mindre end 14 dage til din planlagte operation, trækker vi det indbetalte depositum på DKK 5.000,00. I tilfælde af sygdom finder vi en ny operationsdato. Ved alle aflysninger uanset årsag eller tidspunkt trækkes et administrationsgebyr på DKK 1.875,00.

Alle lægefaglige spørgsmål – eller akutte henvendelser (efter kl.18)  til:

+45 70 20 89 20


FLYVETUREN
Medbring gerne kun håndbagage – vi anbefaler du har løstsiddende tøj med dig, og husk at du ikke må/kan løfte tungt efter operationen. Hvis du flyver med RyanAir, så skal du huske at printe dit boardingkort ud inden du skal flyve – da det ellers koster et gebyr på 50 euro. Flyveturen fra Kastrup til Kaunas tager ca. 70 minutter og klinikken ligger ca. 15 minutters kørsel fra lufthavnen. Du kan også flyve til Vilnius lufthavn. Denne ligger ca. 60-75 minutters kørsel fra klinikken. Transport til/fra Vilnius koster DKK 400,- per vej per patient. Hver patient må medbringe én ledsager uden merpris. Yderligere ledsagere koster DKK 200,- per vej per ekstra ledsager.


ANKOMST TIL LITAUEN
Når du og din evt. ledsager ankommer til lufthavnen, vil du blive afhentet af en af vores guider, som står med et skilt påskrevet ”LUXUSKIRURGI”. Skulle vi være lidt forsinkede, så kan du bare sætte dig over i en af caféerne, så finder vi dig. Du vil af din guide få udleveret en folder, hvori din operationstid, fastetid mv. er noteret. Efter afhentning i lufthavnen vil du/i blive kørt til klinikken, hvor du skal udfylde et helbredsskema, have taget blodprøver samt gennemgå dit program for de næste par dage. (Ved ankomst søndag foregår førnævnte om mandagen – før din operation.) Derefter køres du til dit hotel eller B&B, hvor du kan slappe af resten af dagen eller benytte muligheden for at opleve Kaunas. Det kan være en god idé at få købt ind til dagene efter operationen, da man ikke altid er på toppen dagen efter operationen.


TRANSPORT UNDER OPHOLD
LXK sørger for al transport der vedrører din operation inkl. lufthavstransport. Du må medbringe en ledsager. Skal din ledsager besøge dig på klinikken, sørger ledsager selv for transporten. Det er meget billigt at køre i taxa i Kaunas. Ved en korrektionsoperation betaler LXK din lufthavnstransport, såfremt du flyver til/fra til Kaunas, samt 2 overnatninger på B&B.


EFTER DIN OPERATION
Afhængigt af hvilken operation du har fået lavet, bliver du på klinikken i 1-2 dage. Efter din operation får du lymfedrænage-massage på klinikken og får udleveret din medicin. Der er bl.a. smertestillende medicin, som er til de første 2 dage. Derefter kan du tage anden smertestillende medicin, som du kan købe på apoteket. Det er VIGTIGT, at du forstår, at du ikke kan smertebehandles 100 %. Smerte er kroppens måde at sige ”sæt farten ned”, og vi anbefaler, at du begrænser brugen af smertestillende, så meget du kan.

De fleste tager dog en tur til shopping centeret dagen efter operationen, men husk ikke for mange timer ad gangen, kroppen skal have hvile efter operationen!

Apotek hedder ”Vaistinė” på Litauisk og findes overalt, bl.a. i shopping centrene. Det er billigere at købe medicin i Litauen end hjemme i Danmark og meget er uden recept. Vi udleverer også antibiotika m.m. og alt dette går din danske assistent igennem sammen med dig ved ankomst. Assistenten fortæller også om praktiske ting som f.eks. badning, hævelser osv. efter operationen og når du er blevet udskrevet. Desuden sender vi en informationsmail til dig umiddelbart efter din hjemrejse.


AKUT NUMMER
Du benytte dig af de kontaktoplysninger du har fået af din guide. Guiden står til rådighed under hele opholdet.

Efter din operation 

MAD PÅ KLINIKKEN
Der er fuld forplejning inkluderet i prisen, når du er indlagt på klinikken. På klinikken serveres der en let morgenmad, der som oftest består af yoghurt, kaffe/te samt toast.

Morgenmaden serveres fra kl. 08.00-09.00.

Frokost serveres ca. kl. 13.00.

Aftensmad, servering kommer an på tidspunktet for din operation. Frokost og aftensmad er noget du vælger ud fra et menukort, hvor man kan vælge en hovedret.

Klinikken serverer dertil juice, vand, kaffe eller te.

Hvis man vil have ekstra ting at drikke/spise ligger der restauranter ved klinikken. Af hensyn til personale og plads bedes din ledsager venligst spise uden for klinikken.

Se desuden vores husregler, som bliver udleveret ved ankomst.


AFREJSE FRA LITAUEN
Dagen inden din hjemrejse, modtager du en besked (opringning eller SMS) om hvilken tid du hentes ved dit hotel. Du bliver kørt til ankomsthallen, som er nem og overskuelig og det er let at finde dit flyselskab. Vi sørger altid for, at du er der i god tid før afgang. Hvis du skal til Vilnius Lufthavn sørger vi for, at du bliver kørt dertil med en af vores chauffører. HUSK dette ksoter 400,- pr vej – dette afregnes inden afrejse fra DK for begge veje.Hvis du skal til Kaunas lufthavn, og bor på en af vores tilknyttede B&B – Bed and Breakfast, kører de dig i lufthavnen. Hvis du skal til Kaunas lufthavn, og ikke bor på en af vores tilknyttede B&B, hjælper vi med at bestille en taxa til dig.


EFTERKONTROL
Kontrol efter din operation foregår ved, at du 6-8 måneder efter din operation sender en mail til din kontaktperson hos LXK, som vil lave et online check ved din opererende kirurg eller booke dig ind til samtale hos en af vores danske samarbejdsklinikker. Skulle der i mellemtiden opstå en akut behov for kontrol, skal du straks kontakte din LXK kontaktperson.


TRÅDFJERNELSE
Trådene der anvendes er i 90% af tilfældende,  selvopløselige tråde. Disse tråde er hvide eller gennemsigtige.
Er trådene blå, er den ikke selvopløselig, og skal fjernes!
Enten gennem egen læge eller hos LXK,  på vores klinik, i Bjerringbro eller Ballerup


B&B – Hotel
Du sender kopi af dine flybilletter til os, så vi kan booke B&B – Bed and Breakfast.

Ønsker du at bo på hotel, skal du selv booke værelse.

Vores B&B er beliggende ca. 5 minutters kørsel fra klinikken. Der er rent og hyggeligt, og det er nogle søde mennesker, der driver stedet. Der er elkedel og hårtørrer på værelset samt gratis internet. I stuen, hvor morgenmåltidet indtages, er der et hyggeligt samlingssted for patienter og ledsagere. De har tillige menukort fra forskellige restauranter, hvor man mod betaling kan bestille mad fra. Personalet er desuden meget behjælpelige med at ringe efter taxa eller andre ting. Vi anbefaler dette sted til personer, der skal have foretaget store indgreb, rejser alene eller bare har brug for fred og ro.

Kaunas City Hotel ligger i gågaden i centrum, ca. 1 km fra Old Town. Det er et moderne hotel, officielt 2 stjernet, men reelt 3 stjernet hotel. Under hotellet ligger der en café, hvor man får rabat mod fremvisning af hotelkort. Der er tillige et lille supermarked under hotellet. Hvis man ønsker dette hotel betaler man selv for opholdet, men til vores rabatpriser, og ind imellem vil man selv skulle klare transport til klinikken med taxi. Morgenmad inkluderet i prisen.

Hotel Algiro (3 stjernet) ligger kort afstand fra klinikken og er et nyt, hyggeligt moderne hotel med supermarked ved siden af samt restauranter i gåafstand fra hotellet. Billigt med taxa til centrum og shopping centret Akropolis. Morgenmad inkluderet i prisen.

Der er gratis WIFI på hotellet, på klinikken og mange steder i Litauen, f.eks. i gågaden, på restauranter mv.


VAND
Man kan godt drikke vandet i Litauen, men da de har en anden bakterieflora end vi har i Danmark anbefaler vi, at du køber flaskevand i supermarkedet.


SHOPPINGTIPS I KAUNAS
Udover gågaden, “Laisvės alėja” er der flere shopping centre vi kan anbefale:

AKROPOLIS (som ligger i centrum): http://akropolis.lt/en/kaunas

I AKROPOLIS er der bl.a. en skøjtebane omkredset af restauranter. Det er det mest populære

shoppingcenter hos vores gæster, og her findes over 300 butikker og caféer mm.

MEGA (som ligger lidt udenfor byen): http://www.mega.lt/en/

I MEGA er der bl.a. et 10 meter højt akvarium med eksotiske fisk, såsom hajer.

Der er 140 butikker, restauranter mm.

URMAS (markedshallerne:) http://www.urmas.eu/

I URMAS er der dels butikker og dels boder. Her kan du finde alt fra friskstegt kylling til tøj.

Bare sig “URMAS”, “MEGA” eller “AKROPOLIS” til taxachaufføren.


TAXA
Taxakørsel er meget billig i Litauen. F.eks. koster en tur fra klinikken til centrum ca. kr. 45,- Husk at taxaer i Litauen kun kan tage kontant betaling, IKKE kort.


BANKER
I Litauen findes flere forskellige bankforbindelser, bl.a. Danske Bank, Nordea, Swedbank. Og der er hæveautomater overalt.

Husk, at de fleste banker har et maks. Udbetalingsbeløb på 2.000,-, når du befinder dig i udlandet. Undersøg evt. dette i din bank inden afrejse.

Danske Bank og Nordea ligger ca. 6 min. gang fra klinikken. Derudover finder du desuden banker i alle shoppingcentrene.


SPISESTEDER
I shopping centrene er der flere restauranter. Vi anbefaler følgende:

LONDON GRILL findes i MEGA samt i OLD TOWN (Grill steaks).

GAN BEI CITY findes i AKROPOLIS samt MEGA (Sushi, super fantastisk kvalitet og priser).

SENIEJI RUSIAI En af byens eksklusive restauranter i OLD TOWN, og i en historisk kælder.

De har en fantastisk pebersteak. Adresse: Vilniaus Str. 34, Kaunas.

McDonalds ligger ca. 5-6 minutters gang fra klinikken.


OLD TOWN
Hovedgaden i Old Town hedder Vilniaus Gatve (Street), og der ligger mange restauranter og historiske bygninger. I Old Town finder du cafeer og restauranter i forskellige kvaliteter og priser. Old Town ligger for enden af gågaden – Laisvės alėja – når du har den store hvide kirke ”i ryggen”.

Det er billigt at tage en tur i biografen. Engelsk tale (dog Litauisk tekst), og de nyeste film udkommer i Litauen inden de udkommer i Danmark.


SUPERMARKEDER
Maxima (svarer til Føtex), RIMI, IKI og NORFA (svarer til Fakta og Netto).

Overfor klinikken ligger der en RIMI.


HJEMKOMST TIL DANMARK
Skulle du vælge, at få taget trådene hos din egen læge, skal du huske at medbringe vedlagte tegning om trådfjernelse til din egen læge.

Efterfølgende tilbyder vi 6 og 12 måneders kontrol, og ved akut behov tager vi dig altid gerne ind til en hurtig tid. Det er også altid muligt at sende fotos ned til din kirurg til vurdering, hvis der er behov for dette.

Du kan altid kontakte os på Tlf: +45 70 20 89 20


FACEBOOKGRUPPER
Hvis du ikke allerede er medlem af vores patientgrupper på Facebook, så kan vi kun opfordre dig til at blive det. Der er i skrivende stund ca. 4000 medlemmer af facebookgruppen FØR & EFTER operation V/Luxuskirurgi, som er en gruppe, der er oprettet af en tidligere patient, og hvor ”gamle”, nye og mulige interesserede patienter deler ud af deres oplevelser, før-/ og efterbilleder. Gruppemedlemmerne er super gode og hurtige til at svare på alle de spørgsmål, der kan dukke op, og der er generelt altid en god tone i trådene.

Når du er blevet opereret hos Luxuskirurgi, kan du desuden blive medlem af vores Facebookgruppe Kun for tidligere LK patienter.

Begge grupper er lukkede grupper, så det er kun medlemmer af grupperne, der kan se opslagene.


KONTAKTINFO

Dir. June Busch june@luxuskirurgi.eu  Tlf: +45 70 20 89 20

Vi håber du får et fantastisk ophold, og vi takker dig for at have valgt LUXUSKIRURGI.

De bedste hilsner

Team Luxuskirurgi

Din glæde – vores stolthed

Du kan her downloade hele dokumentet som pdf og gemme det på din computer, eller skrive det ud og tage det med dig

Shopping Cart